BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har travlt på NEXT med mange nye spændende opgaver. Desuden skal en af vores direktionskonsulenter på barsel. Derfor søger vi en ny direktionskonsulent til Ledelsessekretariatet på NEXT.
Hvem er vi?
NEXT er en stor uddannelsesinstitution med et bredt udbud af uddannelser, og omkring 1000 medarbejdere, fordelt på 12 adresser i Storkøbenhavn. Du bliver en del af Ledelsessekretariatet på NEXT, der er placeret tæt på direktionen. Ledelsessekretariatet består af en sekretariatschef og syv medarbejdere, mens direktionen består af den administrerende direktør og en vicedirektør.
Vi tilbyder et selvstændigt job med reference til sekretariatschefen, hvor du både skal varetage opgaver for direktionen samt understøtte opgaveløsningen på tværs af NEXT. Du vil få en meget bred samarbejdsflade på NEXT, hvor du skal samarbejde med kollegaer på alle vores adresser og afdelinger.
Vi har en uformel omgangstone, hvor der er plads til gode ideer og nye tiltag, og hvor strategisk udvikling, helhedstænkning og tværgående koordinering er i fokus. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med gode muligheder for hjemmearbejde og tilrettelæggelse af egen arbejdstid.
Primære arbejdsopgaver
Du vil sammen med de øvrige direktionskonsulenter i Ledelsessekretariatet få til opgave at bidrage til direktionsbetjeningen, understøtte NEXTs øvrige afdelinger i deres opgaveløsning og løse tværgående opgaver.
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet, at:
- koordinere, følge op på og bidrage til implementeringen af de seks fokusområder i NEXT’s strategi for 2025
- være tovholder på rektormøder, vicerektormøder og møder i strategisk ledelse, herunder koordinere og planlægge møder, kvalitetssikre materiale til møder samt følge op på møder
- udarbejde beslutningsoplæg, præsentationer m.v. til direktionen
- bidrage til NEXT’s kvalitetsarbejde, herunder bidrage til at data anvendes i beslutningsoplæg og indgår i det løbende arbejde med at udvikle NEXT’s uddannelse
- koordinere og projektlede mindre analyser af aktuelle problemstillinger vedrørende NEXTs uddannelser
- vejlede NEXT’s øvrige afdelinger om f.eks. regler, samt oversætte meldinger fra centraladministration, med relevans for vores uddannelser, til konkrete meldinger på NEXT
- er struktureret og har gode mundtlige samt skriftlige kompetencer
- sætter en ære i at levere en god service af høj kvalitet, og at løse sine arbejdsopgaver professionelt
- er imødekommende, god til at skabe relationer og trives med mange forskellige samarbejdsflader
- trives i et miljø tæt på direktionen, hvor der er højt tempo, samt mange forskellige og skiftende dagsordener
- er god til at skabe overblik, og handler proaktivt når der er behov for det
- har stærke analytiske og gode forvaltningskompetencer, herunder kendskab til offentlighedsloven og forvaltningsloven
- har en relevant længere videregående uddannelse, f.eks. cand. soc.udd., cand.scient.pol., cand.jur., cand.scient.soc., eller cand.scient.adm. (profiler med anden baggrund kan også komme i betragtning)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid med placering i Valby. Du skal påregne skiftende arbejdssteder.
Løn, pension og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten.
Vi håber, at du kan starte d. 1. april 2024.
Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Du er velkommen til at kontakte sekretariatschef Helle Kristensen på tlf. 28115262 og mail hek@nextkbh.dk, eller Kirsten Warming Kaspersen på tlf. 51349592 og mail kwk@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Læs mere på https://nextkbh.dk/roegfri-skole/.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
NEXT Uddannelse København, Carl Jacobsens Vej 25, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980029