BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I FILM-X – Cinematekets filmstudier afholder vi alle ugens dage guidede forløb – både for børnefamilier, skoler og grupper af voksne.
Som ansat i FILM-X indgår du i et team af 10-12 studentermedhjælpere, der primært varetager børnefødselsdage og teambuilding, samt seks undervisere, der varetager skoleforløb og ’gå-til-film'-hold.
Vi søger fire nye studentermedhjælpere, som
- Har lyst til og evne for at motivere og vejlede børn og unge igennem en åben, kreativ proces med filmproduktion i centrum
- Er imødekommende, tålmodige og servicemindede
- Har basal viden om dramaturgi og filmiske virkemidler
- Er fortrolige med en computer og tør give sig i kast med ny teknologi
- Måske har lidt erfaring med klipning, skuespil eller andet inden for filmproduktion
- Kan arbejde med skiftende tider weekender, aftener og aftalte hverdage
- Er indskrevet på en videregående uddannelse og har minimum 1,5-2 år tilbage af studiet
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som timelønnet studentermedhjælp efter overenskomst mellem Skatteministeriet og HK/STAT. Timelønnen udgør 132,40 kr. Derudover ydes tillæg for aften- og weekendvagter.
Dine arbejdstider vil for det meste ligge i weekenderne i tidsrummet 10-17, men der vil også være behov for, at du kan arbejde på udvalgte hverdage Alle studentermedhjælpere indgår i en stand by- ordning, som betyder, at man på aftalte dage skal kunne vikariere ved akut sygdom.
Arbejdstiderne aftales for to måneder af gangen i vores vagtplan, og studentermedhjælpere har i gennemsnit 1-2 fastlagte vagter om ugen og er stand by 3-4 aftalte dage pr måned, og timetallet kan variere fra måned til måned alt efter om man bliver tilkaldt på stand by vagterne.
Tiltrædelse er 8. september 2023, og du vil gennemgå en oplæring sammen med vores andre nye studentermedhjælpere.
Læs mere om vores aktiviteter på www.dfi.dk/film-x. Spørgsmål vedr. stillingen kan sendes til karir@dfi.dk NB. Mails besvares fra uge 30.
Ansøgning
Motiveret ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet skal være indsendt via vores elektroniske ansøgningssystem senest 6. august 2023. Samtaler afholdes i uge 33.
Det Danske Filminstitut opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet. Filminstituttet har ca. 180 engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi og fastholder dansk films stærke position i både ind- og udland. Du kan læse mere på www.dfi.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170108&DepartmentId=8999&MediaId=2628&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861323