Data science student til Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Så vælg en karriere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi arbejder for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj forbrugervelfærd. Vi er ca. 350 engagerede kolleger, der ligesom du brænder for at gøre en forskel.

Vi søger en dygtig data science student til "Center for konkurrencejura, Efterforskning og Proces", som sammen med erfarne kollegaer har lyst til at arbejde for bedre konkurrence i Danmark.

ARBEJDSOPGAVER I CENTER FOR KONKURRENCEJURA, EFTERFORSKNING OG PROCES (KEP)

I KEP arbejder vi med efterforskning af mulige overtrædelser af konkurrenceloven og forbereder og gennemfører kontrolundersøgelser. Vi er ansvarlige for konkurrencelovens leniencyprogram og bistår i styrelsens arbejde med sanktioner for overtrædelser af konkurrenceloven. Derudover arbejder vi blandt andet med konkurrencejura, forvaltningsret, retssikkerhed og lovforberedende arbejde. I KEP er vi en blandet flok på omkring 25 jurister, efterforskere og IT-specialister. Vi har et godt samarbejde, en uformel omgangstone og så har vi det rigtig sjovt, mens vi arbejder.

Som student hos os vil du, i samarbejde med vores data scientists, arbejde med følgende:

  • Udvikling af nye værktøjer til vores efterforskere, så de hurtigere kan finde bevismateriale i data sikret på kontrolundersøgelser
  • Videreudvikling af eksisterende løsninger (primært NLP og billedklassifikation)
  • Dataindsamling og overvågning af udvalgte brancher
  • OSINT (Open Source Intelligence)
  • Databasestyring og automatisering
  • Deltagelse i udviklingsprojekter på tværs af styrelsens afdelinger
Derudover vil du få mulighed for at komme med på kontrolundersøgelser. Det er en spændende og lærerig proces, hvor man bl.a. lærer at datasikre PC'er, mobiltelefoner, mailservere mm.

Vi har en masse projekter i vores pipeline, men der er rig mulighed for selv at påvirke, hvilke projekter du skal arbejde på. Beslutninger om hvad der skal udvikles, er noget vi træffer i fællesskab med de øvrige IT-specialister og efterforskere.

DU

Du skal være godt i gang med en uddannelse (f.eks. data science, datalogi, matematik, fysik, lingvistik). Vi lægger vægt på at du:

  • Er fagligt dygtig og lærenem
  • Er en fortræffelig koder – vi arbejder primært i python, men andre sprog er velkomne
  • Er nysgerrig - både som menneske, men også på efterforskning, teknologi og jura
  • Kan arbejde selvstændigt og er god til at tage initiativ.
  • Kan formulere dit arbejde, dine beslutninger, og sætte dig i brugerens sted
  • Er god til at holde fokus, bevare overblikket, og stille opklarende spørgsmål for at blive klogere på de opgaver, du skal løse.
Hvis du har spørgsmål eller vil have flere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Conrad Donau, specialkonsulent og data scientist (41715347), eller til Jan Christiansen, specialist i data forensics og souschef (41715112).

Til orientering arbejder vi for øjeblikket med følgende teknologier og sprog:

Python, Ruby, PyTorch, Gensim, SpaCy, Ollama, SentenceTransformers, Selenium, BeautifulSoup, Streamlit, Dash, Git, Neo4j, ElasticSearch og Docker. Vi deployer på offline Linux-servere eller på MacOSX, så erfaring med Unix er et plus.

VI

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder for velfungerende markeder. Vores opgaver er krævende og komplekse, og vi har tæt kontakt til erhvervslivet. Din indsats får betydning for både store og små virksomheder og for den enkelte forbruger. Styrelsen har et studenterteam på i alt 10-12 studenter.

Du kan læse mere om styrelsen på http://www.kfst.dk og se vores profilfilm.

GENERELT

Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK. Din arbejdstid vil være på 15-20 timer om ugen med mulighed for at indgå særlige aftaler i forbindelse med eksamener. Du vil have mulighed for at arbejde hjemmefra i det omfang, det ellers giver mening ift. de øvrige opgaver.

Ansøgningen sendes via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens elektroniske ansøgningsmodul, som du finder på www.kfst.dk. Din ansøgning med CV, karakterudskrifter og eventuelle eksamensbeviser skal være modtaget senest torsdag den 26. april 2024. Samtaler forventes at afholdes i april og maj. Tiltrædelse snarest muligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6023895

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet