Danmarks Naturfredningsforening søger en studentermedhjælper til projektudvikling og fondsansøgninger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en dygtig studentermedhjælper, der vil arbejde med den grønne dagsorden og   befolkningsmobiliserende indsatser.

I Danmarks Naturfredningsforening har vi en strategi, der handler om at skabe mere plads til naturen og finde løsninger på biodiversitets- og klimakrisen. Dette gør vi i udviklingsteamet blandt andet gennem vores bistand til projektudvikling på eksempelvis klimaområdet, hvor vi mobiliserer danskerne til et affaldsfrit Danmark, på børneområdet hvor vi udbreder og formidler naturbegejstring gennem diverse aktiviteter, og på ungeområdet hvor vi ønsker at mobilisere flere unge gennem den grønne bevægelse.

Vi mangler dig til at omsætte vores strategi til konkrete projekter samt at hjælpe til med fondsansøgninger, så projekterne kan finansieres. Du vil komme helt tæt på arbejdet i en grøn organisation, hvor vi brænder for klimaet, miljøet og den grønne dagsorden, og du vil få indblik i arbejdet på tværs af DN’s afdelinger og bidrage til de forskellige processer af et projektforløb. Du må gerne have viden om og interesse for både klima, miljø og den politiske dagsorden, men dette er ikke et krav. Hos os er der plads til både faglig og personlig udvikling. Vi er en organisation, hvor mange fagligheder arbejder sammen, og du vil få mulighed for at få indblik i alsidige fagligheder, afhængig af dine interesser.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Projektudvikling (fx udarbejdelse af projektoplæg og ansøgninger til fonde).
  • At bistå lokalafdelingerne med ansøgninger til deres lokale indsatser.
  • Relationsopbygning med fondene, fx gennem arrangementer og events.
  • Udarbejdelse af projektbudgetter.
  • Udarbejdelse af forretnings- og finansieringsplaner for projekter før og efter projekternes afslutning/ved forankring af projekterne i DN.
  • Varierende research- og analyseopgaver.
  • Udarbejdelse af afrapporteringer og referater.
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Om dig

  • Du er i gang med en relevant uddannelse inden for eksempelvis det samfundsvidenskabelige eller kommunikationsmæssige område.
  • Du er en dygtig formidler og kan kommunikere klart og tydeligt.
  • Du er analytisk tænkende og har erfaring med research opgaver.
  • Du kan arbejde systematisk, har gode samarbejdsevner og er tryg ved selvstændige arbejdsopgaver.
  • Du brænder for vores sag og er en positiv og hjælpsom kollega.

Information og ansøgning

Opstart er primo august 2023. Stillingen er på ca. 15 timer/uge. Løn med udgangspunkt i statens overenskomst for studenter. Vi har frokostordning og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af vores arbejdsdag.

Arbejdsstedet er Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Du kan læse mere om os på www.dn.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, så tag fat i chefkonsulent partnerskaber | udvikling | funding Tove Preisler Christiansen på tove@dn.dk / tlf: 23 74 44 72.

Ansøgningsfrist: 12. juni 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://dn.career.emply.com/ad/danmarks-naturfredningsforening-soger-en-studentermedhjaelper-til-projektudvikling/ar2o6t/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847619

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet