Campus Byggeri søger en projektchef med fagligt ansvar for Københavns Universitet store byggeprojekter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vær med til at styre en spændende og kompleks projektportefølje, som stiller høje krav til din faglighed og samarbejdsevner

Om stillingen Du vil blive en del af Campus Byggeri (CB), som er Københavns Universitets (KU) bygherreenhed. Enheden hører organisatorisk til under Campus Service (CAS). Vi gennemfører alt fra tekniske laboratorieprojekter på unikke faciliteter til små og store byggeprojekter med bygningsvedligehold af en ikonisk campus-og bygningsportefølje med mange interessenter. Blandt byggesagerne indgår bl.a. også Statens Naturhistorisk Museum (SNM) og Niels Bohr bygning (NBB) med Vejdirektoratets som bygherre.

Som projektchef får du det faglige ansvar for de store byggeprojekter i CB. Du understøtter KU’s programledere for ibrugtagningsprogrammerne på SNM og NBB og KUs projekt/programledere på større byggeprojekter. Som projektchef vil du skulle navigere i et komplekst interessentlandskab og sikre gode relationer med dine interne og eksterne samarbejdspartnere. Desuden vil du indgå i byggechefens engagerede ledergruppe, som støtter hinanden igennem tæt samarbejde, sparring og løbende udvikling af hinandens kompetencer. Lederne refererer direkte til byggechefen.

Som din første opgave skal du i mindst 1/2 år varetage rollen som konstitueret programleder for SNM ibrugtagningsprogrammet. Derfor er erfaringer fra udstillingsprojekter en fordel.

Dine kvalifikationer Vi forventer, at du har indgående erfaring med store byggeprojekter. Dine erfaringer som projektchef kan med fordel komme fra en anden bygherreorganisation. Din uddannelsesmæssige baggrund er som arkitekt, ingeniør eller anden tilsvarende uddannelse.

Du er nysgerrig, struktureret, selvstændig og skaber fremdrift.

Som fagligt stærkt og empatisk leder kan du:

  • Fagligt lede og motivere erfarne projekt- og programledere i en store politisk og kompleks organisation
  • Lede strategiske udviklingsprojekter mht. til projekternes organisering og udbudsform og dermed implementere forandringer
  • Bidrage med erfaringer indenfor porteføljeledelse
  • Kommunikere klart og præcist på dansk og engelsk - både skriftligt og mundtligt
Du formår at bevare fatningen og holde retningen, selv i pressede perioder - altid med respekt for KU´s kerneforretning (forskning, uddannelse og formidling).

Om Københavns Universitets bygninger Københavns Universitet er blandt Europas bedste universiteter og et forskningsuniversitet i verdensklasse. I Campus Service har vi ansvaret for at udvikle, drifte og vedligeholde universitetets bygninger og tekniske anlæg. Vi brænder for at understøtte den forskning og undervisning som universitetets forskere, ansatte og 37.500 studerende er en del af. Københavns Universitet, Campus Service varetager altid brugernes og driftens interesser - nogle gange som bygherre og andre gange i samarbejde med statens bygherrer.

At bygge eller bygge om til højt specialiseret forskning og undervisning er i sig selv en både spændende og kompliceret opgave, som stiller store krav til projekthåndteringen hele vejen igennem projektforløbet. Københavns Universitet har til huse på en række campusområder i København og enkelte lokationer uden for byen. Vi bor i en meget forskelligartet bygningsmasse som tilsammen udgør ca. 1 mio. m2., som med både gamle og nye bygninger er med til at øge kompleksiteten i projekterne.

Bæredygtighed er et andet væsentligt parameter, som kommer til at forme udviklingen af Københavns Universitet fremover - og herunder også fokus i byggeprojekterne. I forhold til de nye krav i BR23 og en igangværende proces med campusplanlægning i den store skala, vil der uden tvivl opstå behov for mange transformationer inden for universitetets mangeartede fysiske rammer.

Til sammen skaber vi rammerne for en stor og levende organisation med mange engagerede kollegaer, forskere og studerende.

Løn & ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling med indplacering som chefkonsulent uden personaleledelse. Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Skatteministeriet og cirkulære om overenskomst for akademikere i staten (AC-overenskomsten) eller anden relevant overenskomst.

Der vil være mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af erfaringer og kompetencer. Tiltrædelse 1.8.2023 eller tidligere. Der holdes løbende ansættelsessamtaler.

Stillingen er organisatorisk forankret i Campus Service (CAS) på Københavns Universitet (KU) i afdelingen Campus Byggeri (CB). Dit arbejdssted vil formelt være i Fiolstræde 1, 1171 København K., og du vil også arbejde på de andre KU-lokaliteter.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Byggechef Markus Lampe (35 33 42 02).

https://www.ku.dk/

https://om.ku.dk/organisation/administration/cas

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

KU - FA - Kbh K, Universitetsfirkanten, Nørregade 10, 1165 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159476&DepartmentId=19019&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857791

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet