Brænder du for udbudsret?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at rådgive om udbud i hele staten? Trives du i et stærkt udbudsjuridisk miljø? Så vælg en karriere i Center for Offentlig Konkurrence i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Bliv en del af et stærkt fagligt kontor

Vi søger en dygtig jurist til vores rådgivningsteam, hvor vores primære opgave er at rådgive statslige institutioner om udbud og kontrakter, som en del af Rådgivningsenheden – Statens indkøb. Derudover hjælper vi internt i styrelsen med gennemførelse af EU-udbud, annonceringer og tilbudsindhentninger, samt bidrager til styrelsens arbejde med at vejlede om udbudsreglernes anvendelse.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen driver Rådgivningsenheden – Statens indkøb i samarbejde med Økonomistyrelsen. Vi bistår de statslige institutioner med både juridisk, praktisk og kommerciel rådgivning og understøtter tværgående videnopbygning. Vi leverer også rådgivning ved gennemførelse af udbud ved konkrete projekter. Det kan være alle typer af varekøb og tjenesteydelser herunder IT-kontrakter. Vi bidrager dermed til, at staten i højere grad anvender egne kompetencer frem for ekstern rådgivning. Du kan læse mere om enheden og dine kommende kollegaer på www.statensindkob.dk.

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er vi også ressortansvarlig myndighed på udbudsområdet. Det indebærer bl.a., at vi er ansvarlige for at udarbejde lovforslag, bekendtgørelser og vejledning om udbudsreglerne. Vi har også ansvaret for Enhed for pålidelighedsvurdering som udarbejder vejledende udtalelser om virksomheders pålidelighed. Derudover kortlægger og analyserer vi data på udbudsområdet.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Telefonisk og skriftlig rådgivning om udbudsretlige spørgsmål
  • Bistå statslige institutioner ved gennemførelse af konkrete udbud
  • Deltage i arbejdet med at etablere og facilitere forskellige netværk
  • Deltage ved kompetenceudviklingsaktiviteter i de statslige institutioner
Er du en erfaren special- eller chefkonsulent, vil du også få ansvar for at kvalitetssikre svar på henvendelser, udbudsmaterialer, notater, vejledninger, værktøjer mv. samt være sparringspartner og deltage i oplæring og udvikling af nye og mindre erfarne kolleger

Du vil i høj grad kunne forme dine arbejdsopgaver, som tilrettelægges i forhold til dine kompetencer, og med stort fokus på din udvikling.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er uddannet jurist (cand.jur. eller cand.merc.jur.)
  • Du arbejder struktureret og er god til at skabe overblik
  • Du har nysgerrighed til at finde løsninger på udbudsretlige problemstillinger
  • Du har fokus på at levere høj kvalitet til rette tid
  • Du har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Du er en udpræget holdspiller med lyst og evne til faglig sparring
  • Du er god til at opbygge og vedligeholde relationer både internt og med eksterne samarbejdspartnere
Du har gerne erfaring inden for udbudsretten, men det er ikke afgørende, hvis bare du har en lyst og evne til at udvikle kompetencer inden for området.

Om os

Du vil blive ansat i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvor du bliver en del af rådgivningsteamet. Du bliver en del styrelsens udbudskontor – Center for Offentlig Konkurrence - som består af ca. 25 medarbejdere fordelt på tre teams, hvoraf 15 er jurister med forskellige specialer inden for udbudsretten.

For os er udbudsretten det vigtigste retsområde. Vi taler og skriver om udbud hver dag. Om EU-domme, kendelser, ny litteratur og praktiske udfordringer i forbindelse med aktuelle udbud, som vi er rådgivere for. Vi gør det, fordi det er vores opgave at være opdaterede på det retsområde, vi er ressortansvarlige for. Og fordi vi ikke kan lade være.

En stilling hos os giver mulighed for, at du kan fastholde og udvikle dine specialistkompetencer og samtidig udvikle dig på nye områder inden for udbudsretten. Du får bl.a. mulighed for at drøfte juridiske spørgsmål med de kolleger, der har skrevet bestemmelserne i udbudsloven, og derigennem opnå en dybere indsigt i overvejelserne bag. Du vil også få en række meget erfarne kollegaer, der arbejder med juridisk rådgivning og til dagligt arbejder med praktiske udfordringer ved aktuelle udbud, og som er vant til at finde praktiske løsninger på udbudsretlige problemstillinger.

Hos os skal det også helst være sjovt at gå på arbejde. Derfor er det vigtigt for os, at vi arbejder i en atmosfære af humor og en positiv tilgang til kolleger og nye udfordringer. Vores kommunikation er ligefrem og åben, og vi lægger stor vægt på, at du hele tiden udvikler dig fagligt og personligt. Derudover har vi stor fokus på vores medarbejders trivsel og på work-life-balance. Vi planlægger og prioriterer arbejdsopgaver, så vores medarbejdere får balance i hverdagen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tilbyder to karrierespor. Et ledelsesspor og et specialistspor. De medarbejdere, der optages på specialistsporet kan udnævnes til specialist eller ekspert i udbudsret. På ledelsessporet har vi stort fokus på, at alle vores ledere har de rette værktøjer og kompetencer til at løfte den vigtige ledelsesopgave, hvilket bl.a. understøttes gennem erfaringsudveksling på tværs af styrelsen samt gennem konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter.

​Klik her for at læse mere om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde for velfungerende markeder.

​​Få flere informationer om stillingen hos teamleder Britt Brock Grønne på 41 71 50 47 eller chefkonsulent Katja Als på 41 71 5314. Få flere informationer om løn- og ansættelsesvilkår hos HR-rekrutteringspartner Nada Al-Kerdi på 91 39 94 30.

​Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Afhængig af dine kvalifikationer og erfaring vil ansættelse ske som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent.

Søg stillingen

Send os en ansøgning via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens elektroniske ansøgningsmodul www.kfst.dk/service-menu/job/ledige-stillinger. Din ansøgning med CV, eksamensbevis og karakterudskrifter skal være modtaget senest den 31. januar 2024.

Tiltrædelse den 1. april 2024 eller efter nærmere aftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej , 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971802

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet