Bliv studentermedhjælper i SIRI og opnå praktisk erfaring i juridisk sagsbehandling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”En arbejdsplads med et rummeligt, socialt fællesskab og meget hjælpsomme kollegaer, hvor du får mulighed for at bruge dine akademiske kompetencer i praksis. SIRI gav mig et godt fundament og var mit springbræt til en karriere i statsapparatet. Jeg er meget glad for, at jeg søgte job hos SIRI.”

Sådan beskriver Ida sit tidligere job som studentermedhjælper i et af vores sagsbehandlende kontorer.

Er et godt fællesskab, hjælpsomme kollegaer og studierelevante arbejdsopgaver også noget, du søger i dit næste studiejob? Så bliv studentermedhjælper hos os i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Velkommen til SIRI

I SIRI behandler vi ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge fra hele verden, som vil arbejde eller studere i Danmark. Vi sikrer EU-borgere nem og hurtig adgang til Danmark. Vi vejleder også kommunerne om integration og forebyggelse, og vi udarbejder prøver i dansk og viden om Danmark.

Lige nu søger vi en ny studentermedhjælper til vores kontor for Beløb. Så hvis du vil udvikle dine akademiske kompetencer og få et indgående kendskab til bl.a. juridisk sagsbehandling, er det nu du skal gribe chancen!

Vi er kendetegnet ved at have en uformel omgangstone og ved at være en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra studenten til direktøren. Vi har fokus på faglighed og kvalitet, men vi prioriterer også det sociale miljø og har bl.a. kantine, bordtennisbord, fitnessrum og fredagsbar mv.

I SIRI arbejder vi med vores strategi og kerneopgaver for øje og har i 2024 lagt meget energi i at udarbejde vores strategihus, som beskriver vores vision og mission samt fundamentet for vores måde at arbejde på. Læs mere om os, vores strategi og vores forskellige kontorer her.

Dine arbejdsopgaver som studentermedhjælper

Du kommer dels til at få ansvar for egne opgaver, men vil også skulle løse opgaver i samarbejde med de øvrige studenter og andre kolleger i kontoret.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • behandling af aktindsigtsanmodninger
  • besvarelse af faglige spørgsmål og andre henvendelser fra vores brugere
  • administrative opgaver, fx bestilling af opholdskort og advisering
  • konkret juridisk sagsbehandling af ansøgninger om opholdstilladelse
Du bliver en del af en professionel arbejdsplads, vi har en studenterkoordinator, der sikrer en grundig oplæring og som er til rådighed med hjælp og sparring.

Om dig

Du læser jura eller en anden samfundsvidenskabelig uddannelse, og du har som minimum bestået 1. år på studiet. Det er en fordel, hvis du har mere end ét år tilbage af dit studie.

Derudover forventer vi, at du:

  • har lyst til at prøve kræfter med jura i praksis
  • trives med at blive udfordret og udvikle dig både fagligt og personligt
  • er klar til også at varetage administrative opgaver
  • er god til at kommunikere på engelsk, både mundtligt og skriftligt
  • hurtigt kan sætte dig ind i it-systemer og programmer som f.eks. Excel, Outlook, Public 360 og e-indkomst
Yderligere information

Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at arbejde hos, er du velkommen til at kontakte:

  • Torben Jensen (kontorchef i Beløb): tlf. 72 14 25 21
  • Alev Kaya (Souschef i Beløb): tlf. 72 14 20 85
  • Rozhin Khorammi (studenterkoordinator i Beløb): tlf. 72 14 21 75
Søg jobbet

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest mandag den 4. november 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 46.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som studentermedhjælper efter l OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Valby SIRI, Carl Jacobsens Vej , 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6131786

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet