BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du flair for service og finder god energi i en afvekslende hverdag, hvor du både skal løse administrative og praktiske opgaver, så er du måske vores nye medarbejder til vores frontdesk.
Som frontdesk medarbejder får du et personligt ansvarsområde og en stor grad af selvstændighed i dit arbejde. Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på det gode kollegaskab, og har både små og store personaleevents henover året. Du vil blive en del af Team Sekretariat & Organisationsudvikling som arbejder med service både internt i organisationen og ud til vores medlemsinstitutioner.
Vi er en arbejdsplads med mange gæster på kontoret, og det er derfor vigtigt at du bidrager aktivt til at vi alle kan få hverdagen til at hænge sammen og at du har et positivt smittende humør, både til kollegaer og vores gæster.
Vi forventer at du:
- har erfaring med IT og kompetent bruger af MS Office-pakken, særligt Outlook og Excel
- taler dansk og har en professionel telefonstemme
- er serviceminded og med et naturligt godt humør
- kan se opgaver der kræver handling og har en initiativrig tilgang til hverdagen
- er mødestabil og lærenem
- er grundig og har sans for detaljer
De primære opgaver er:
- passe telefonomstilling og frontdesk i Børneringens åbningstid
- indkøb/bestilling af forplejning, kontorartikler etc.
- klargøring af mødelokaler og anretning til møder
- afrydning og opvask efter møder og i personalekøkkenet
- modtagelse af gæster, kursister etc.
- diverse ad hoc-opgaver samt lettere kontorarbejde
Børneringen er en nonprofit paraplyorganisation for godt 100 medlemsinstitutioner. Vores medlemmer er selvejende og private vuggestuer, børnehaver og fritidsklubber på Sjælland. Vores kontor ligger i Valby og hertil søger vi en medarbejder, som vil hjælpe os med at drive et professionelt kontor i hverdagen. Vi er pt. 18 medarbejdere ansat i Børneringen.
Ansættelsen er på 10-15 timer ugentlig i Børneringens åbningstid.
Åbningstiden er 9.00-15.00 (fredag til kl. 14.00) og der skal påregnes aften- og morgenarbejde udover den normale arbejdstid 1-2 gange om måneden.
I Børneringen har vi røgfri arbejdstid.
Samtaler afholdes løbende
Startdato er 1. oktober 2024 eller snarest derefter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (10-15 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Børneringen, Høffdingsvej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6108100