BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du også sidde med sagsbehandling og andre spændende opgaver, på et højaktuelt politisk område?
Så bliv en af vores nye kolleger i Borgerservice og oplev en arbejdsplads, hvor:
- vores opgaver er med til at sikre, at uddannelsesinstitutioner og virksomheder i Danmark kan rekruttere velkvalificerede udenlandske medarbejdere og studerende
- du sagtens kan få fagligt spændende og udfordrende opgaver – og arbejde 37 timer (inkl. frokost)
- du vil opleve et rart arbejdsmiljø og et stærkt fælleskab
Borgerservice er brugernes indgang til styrelsen. Kontoret består af fysiske borgercentre, hvor vi ansigt til ansigt behandler EU-borgeres ansøgninger om opholdsret og optager biometri på udlændingeområdet; et Startcenter, hvor vi håndterer en række andre administrative opgaver, fx oprettelse af sager og håndtering af mails til styrelsen; og styrelsens Callcenter.
Geografisk er kontoret fordelt på adresser i Valby, Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Sønderborg, Odense og Rønne. Vi har pt. flere ledige stillinger på vores lokation i Valby.
Du bliver en del af et kontor med ca. 100 engagerede medarbejdere, med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver, hvor vi arbejder på tværs af kontorets enheder og opgaver.
Vi er et stærkt fællesskab, hvor vi i samarbejde med hinanden bestræber os på at yde en venlig service på et højt fagligt niveau.
Vores arbejdsdage er foranderlige, men selvom vi kan have travlt, har vi stort fokus på, at arbejdsliv og privatliv hænger sammen.
Læs mere om os her.
Sådan bliver din hverdag
Din nye hverdag bliver med tæt brugerkontakt enten ansigt til ansigt i vores Borgercenter Valby, eller på skrift/telefonisk i vores Startcenter, som også er i Valby. I Borgercenteret er vi 10 medarbejdere og 6 studentermedhjælpere, mens vi i Startcenteret er 26 medarbejdere og 5 studentermedhjælpere.
Dine arbejdsopgaver kan bl.a. omfatte at:
- modtage og behandle ansøgninger om opholdsret for EU-borgere
- modtage ansøgninger og optage biometri på udlændingeområdet
- yde vejledning inden for både EU- og udlændingeområdet
- udføre administrativt arbejde, herunder oprette sager inden for udlændingeområdet
- håndtere og besvare mails fra brugerne
Du har en relevant baggrund, fx en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration, eller erfaring med sagsbehandling fra en anden offentlig myndighed.
Vi forventer også, at du:
- er fortrolig med at tale engelsk, da de fleste af vores brugere taler engelsk
- har flair for at yde en god service og evner at sætte dig i brugerens sted
- er arbejdsom, omhyggelig og resultatorienteret
- er god til at sætte dig ind i nye IT-systemer
- har en positiv, fleksibel og tålmodig tilgang til dit arbejde
- er en god kollega og indstillet på et arbejde, hvor vi løfter i flok
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte enhedschef Naja Fugl Klastrup på 72 14 25 67 / nbfk@siri.dk (uge 29) eller enhedschef Mette Hejlesen på 72 14 22 27 / mehej@siri.dk (uge 31-32).
Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og evt. eksamensbevis senest onsdag den 7. august 2024.
Vi forventer at holde samtaler i uge 33.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som kontorfunktionær efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39 2500 Valby.
Stillingerne er faste på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Valby SIRI, Carl Jacobsens Vej , 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6086313