BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du dygtig til ledelse og medarbejderudvikling? Ser du en ære i at være den bedste, og bliver du motiveret af at motivere andre? Så har vi jobbet til dig!
Vores 7-Eleven DSB-butikker ligger i forbindelse med vores togstationer i hele landet. Vores kunder er typisk stamkunder, der pendler til og fra arbejde og skal skynde sig at have forfriskninger med til turen.
Vi står over for at udvide antallet af forretninger med en ny butik på København Syd (Ny Ellebjerg). Som butikschef for vores helt nye butik får du en unik mulighed for ikke kun at drive butikkens økonomiske resultat, men også forme et nyt team fra bunden. Du vil være ansvarlig for rekruttering, oplæring og udvikling af alle nye medarbejdere samt sikre en flydende opstart, når vi åbner dørene Ultimo Q3/Primo Q4 i år.
Din hverdag Din hverdag vil variere, men en typisk dag kan begynde kl. 07.00. Efter en opdatering fra salgsassistenten, der har åbnet butikken, vil du sikre, at butikken er klar til salg og drift. Du vil også arbejde med at bestille varer, håndtere det daglige regnskab og sikre, at butikken opfylder sine salgsmål.
En vigtig del af dit job er at motivere og udvikle dit team, så de konstant yder deres bedste. Det er også vigtigt, at du har øje for butikkens præsentation og overholder vores rengøringsstandarder.
Din kommende DSB 7-Eleven på København Syd vil som en start have åbent fra kl. 06:00 til 24:00 alle ugens dage, hvilket betyder, at fleksibilitet er nødvendig både om morgenen og om aftenen.
Butikschef med engagement og viljen til at lykkes For at klare det godt i jobbet, er det vigtig, at du har den rette arbejdsindstilling, og at du står til rådighed på forskellige tider af døgnet og ugen.
Som person motiveres du af at skabe resultater – både gennem dine medarbejdere og igennem butikkens salgsmål. Med din positive, åbne og direkte personlighed motiverer du dine medarbejdere og inspirerer dem til at blive endnu bedre.
Du har en vigtig rolle i den daglige drift af din butik, og dette kan i høj grad få indflydelse på din egen hverdag. Af samme årsag er det også vigtigt, at du er fleksibel, god til at planlægge og prioritere dine opgaver, og at du kan bevare overblikket i pressede situationer.
Vi leder efter dig, der har
- Erfaring med ledelse af salgsteam
- Solid erfaring fra detailhandlen
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, en løn, der afspejler dine kvalifikationer og en bonusordning baseret på butikkens resultater.
Du får gode personalerabatter på udvalgte produkter, gratis medlemskab af PureGym, sundhedsforsikring og mulighed for gratis togkort.
Du har derudover gode muligheder for at deltage i en række lederudviklingsaktiviteter.
Ansøgning Upload dit CV og ansøgning for at søge stillingen. Som noget ekstra, kan du uploade en lille video, hvor du fortæller om dig selv og din motivation for at søge. Samtaler vil blive afholdt løbende.
Du søger stillingen via knappen ”Søg stillingen”. Ansøgningsfristen er d. 29. februar.
Ved spørgsmål kan der sendes en mail til regionschef Mike Estman på mies@dsb.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kort & Godt A/S, Valby, Mellemtoftevej , 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990154