BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du hjæpe udsatte mennesker medat tjene deres egne penge?
Er du til netværk og samarbejde?
Har du engagement, og kan du få ideer?
Så er det måske dig, der skal være med til at skaffe socialt frikort og indtægt til endnu flere københavnere.
Vi søger to medarbejdere, der skal være med til at udbrede brugen af socialt frikort: et tilbud til udsatte borgere om at tjene op til 20.000 kr. om året, uden at skulle betale skat af indtægten eller skulle trækkes i sociale ydelser.
Målgruppen er københavnere med udfordringer som psykiske lidelser, ensomhed og mistrivsel, misbrug, sprog- eller integrationsproblemer, hjemløshed, somatiske lidelser m.m.
Opgaverne er at
- skabe kontakt til borgere, der ønsker at ansøge om et socialt frikort, dem der ønsker hjælp til at finde et job, og dem der ønsker hjælp til at finde modet til at indgå i en ansættelse
- samarbejde med lokale enheder i Socialforvaltningen (SOF), der arbejder med udsatte borgere
- samarbejde med jobcentre i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF)
- opbygge virksomhedsrelationer
- tænke kreativt og handle hurtigt for at skabe nye løsninger og derved være virksomhedernes indgang til ordningen i Københavns Kommune
- være bindeled mellem borgere, kommunale medarbejdere og virksomheder
Vi lægger os ikke fast på din faglige baggrund, men vi lægger vægt på, at du:
- kan samarbejde med udsatte mennesker med fx sociale og økonomiske problemer, psykiske lidelser eller misbrug
- har erfaring med eller stor lyst til at samarbejde med lokale virksomheder (store som små), festivaler, frivillige organisationer og andre steder, hvor borgere med et socialt frikort kan ansættes i kortere eller længere tid
- har lyst og drive til at tage initiativer og hurtigt omsætte dem til handlinger og resultater
- kan arbejde selvstændigt og struktureret
Vi tilbyder
- høj grad af selvstændig tilrettelæggelse af arbejdsdagen og stor indflydelse på opgaveløsningen
- engagerede kolleger med stor personlig og faglig diversitet, som kan lide en faglig diskussion, og som er rigtig gode til at passe på hinanden
- supervision med ekstern supervisor
- arbejdstid på hverdage med mulighed for flekstid
- et arbejde, der giver mening
Der er tale om to stillinger. Indtil videre er ansættelsen begrænset til resten af 2023, men vi forventer, at indsatsen fortsætter efter 2023. Dette er imidlertid endnu ikke politisk besluttet. Stillingerne er til besættelse snarest muligt.
Hvis du allerede er ansat i Københavns Kommune, har du mulighed for at søge orlov eller udlån fra din nuværende stilling.
Ansættelse og aflønning er efter principperne for Ny Løn og i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation, dog ikke efter overenskomst for akademikere. Arbejdstiden er på hverdage og 37 timer om ugen. Der indhentes privat straffeattest ved ansættelse.
Du får kontor i Bolig- og Beskæftigelsesenheden, Socialforvaltningen, på Vibevej i Nordvest sammen med en række andre sociale tilbud. En stor del af din arbejdsdag kommer til at foregå rundt om i byen hos borgere og andre samarbejdspartnere.
Læs mere om socialt frikort i Københavns Kommune her.
Mere information og ansøgning
Du kan få yderligere oplysninger om stillingerne ved afdelingsleder Kathrine Toftkær Larney på 6162 2105.
Vi lægger vægt på en motiveret ansøgning med dine refleksioner over jobbet med at udbrede socialt frikort.
Søg via linket senest mandag den 29. maj 2023
Jobsamtaler bliver afholdt i uge 23.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=191937&DepartmentId=21087&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833229