Beskæftigelseskonsulent til fleksjobområdet i Jobcenter København

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at løse en vigtig opgave?

Vi hjælper fleksjobvisiterede borgere i arbejde. Vejledning og rådgivning af både borgere og virksomheder er i fokus. Det kræver samarbejde og koordinering på tværs af faggrupper og forvaltninger. Hvis det er noget, du har lyst til, så kan du blive vores nye kollega. Vi arbejder helhedsorienteret med en gennemgående sagsbehandler i hele borgerens forløb.

Flere borgere visiteres til fleksjob i København samtidig med, at ledigheden blandt målgruppen er høj. Målet er at sikre, at flere kommer hurtigere i fleksjob. Vi samarbejder tæt med virksomhedskonsulenter i jobcentret, som hjælper os med at finde jobåbninger til de ledige fleksjobbere.

Herudover arbejder vi med borgere, som er visiteret til fleksjob, men som nu er i målgruppen for førtidspension – denne opgave skal du også understøtte. Du skal med andre ord kunne arbejde aktivt i forhold til at få de fleste borgere i arbejde, mens du arbejder med andre borgere i forhold til at fratræde arbejdsmarkedet. Afdelingen består af 20 medarbejdere, som arbejder med fleksjobsager – herudover to koordinatorer og en afdelingschef.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være

  • Samtaler med borgere med henblik på samarbejde om deres vej tilbage til arbejdsmarkedet
  • Kontakt til virksomheder for at finde praktikpladser og skabe fleksjobs
  • Forvalte gældende lovgivning på en professionel måde – herunder vejlede om muligheder og stille de relevante krav til borgeren
  • Varetagelse af myndighedsopgaven
  • Struktureret og intensiv styring af samtalekadence
  • Behandling af sager om – og indstille til bevilling af – revalidering, ressourceforløb og førtidspension
Vi søger en kollega, som

  • har en uddannelsesmæssig baggrund som socialrådgiver eller anden relevant videregående uddannelse
  • gerne har erfaring fra fleksjobområdet, virksomhedsrettet arbejde og kendskab til arbejdsmarkedet
  • kan organisere og planlægge arbejdet, så opgaverne løses på en systematisk måde
  • er omstillingsparat i forhold til ny lovgivning og nye administrative procedurer
Vi tilbyder dig

  • en stilling i et professionelt og uformelt miljø
  • introduktionsprogram og en mentor, der sikrer, at du bliver klædt ordentligt på til at løse arbejdsopgaverne
  • en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi lægger stor vægt på at udveksle viden og erfaringer med hinanden
  • en spændende og udfordrende hverdag med fokus på høj faglig kvalitet
  • et godt socialt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og ledere
  • fleksibel arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemme efter oplæringsperiode
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst indgået mellem Kommunernes Landsforening og HK/Kommunal for ansættelse af vejleder/underviser inden for beskæftigelsesindsatsen i Københavns Kommune eller Dansk Socialrådgiverforening for ansættelse af socialrådgivere.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Stillingen forventes besat den 1. september 2023.

Arbejdsstedet er Gammel Køge Landevej, København.

Vil du vide mere
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt afdelingschef Mette Koefoed på 5118 7690.

Søg via linket senest onsdag den 12. juli 2023

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.

Jobcenter København – vi hjælper sygemeldte og fleksjobbere tilbage til arbejdsmarkedet. Læs mere om forvaltningen og Center for Arbejdsfastholdelse på www.kk.dk.

Du kan læse mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192957&DepartmentId=20225&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860906

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet