Amagerhus søger medhjælper til vuggestuegruppe (37 timer ugentligt)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at gå glad på arbejde, så er Amagerhus stedet for dig.

Om Amagerhus
Amagerhus er en integreret 0-6 års daginstitution med 66 børnehavebørn fordelt på 3 stuer og 2 vuggestuegrupper med 12 børn på hver stue.

Stillingen er til besættelse pr. 1. juli 2023 i vuggestueafdelingen, hvor er 2 pædagoger og 1 medhjælper på hver stue. Amagerhus ligger på Boltonvej 1, nær Sundby Idrætspark på Amager.

Vi arbejder på tværs af stuer og huset og prioriterer det enkelte barns interesser, spor og leg højt. Vi har et godt psykisk arbejdsmiljø, høj faglighed, lavt sygefravær samt en god fordeling af mænd og kvinder.

Vi søger en medhjælper, som har stor lyst til at give små børn omsorg og prioriterer børnenes behov først. Du skal synes, at det er vigtigt både at skabe nærhed til de mindste børn og også kunne udfordre de ældste børn, gerne gennem sansemæssige oplevelser.

At kunne møde børnene med anerkendelse og en imødekommende tone er en vigtig kompetence for os. Du skal kunne lide at samarbejde både i det nære på stuen og med kollegaer fra andre stuer – vuggestue såvel som børnehave.

Stuerne er børnenes basis med relation til faste voksne, men i Amagerhus kan vi godt lide at arbejde på tværs, og vi hjælper hinanden meget i dagligdagen og bruger hinandens kompetencer til gavn for børnene. Eksempelvis ved at børnene i vuggestuen deles op i mindre grupper med forskellige aktiviteter og fokuser på samme tid, såsom rytmik og yoga, kreative udtryk, sproglig opmærksomhed, ture ud af huset m.m.

Mere information
Du kan læse mere på Amagerhus (aula.dk).

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at henvende dig til pædagogisk leder Ulrik Hornbøll på 5152 0277.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 30. maj 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=191965&DepartmentId=19696&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833695

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet