BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Carl er 4 år og bor hver 2. uge hos sin far i Valby. Carl har infantil autisme og går ofte går meget for sig selv i sin egen verden. Han har brug for støtte til socialt samspil. Carl har svært ved for meget støj og uro og profiterer af en genkendelig, forudsigelig og struktureret hverdag.
Carl har begrænset sprog, som både er danske og engelske ord. Han har derfor mulighed for, i et begrænset omfang, at udtrykke sig.
Carl kan godt lide at bygge med klodser og lege sanglege. Derudover elsker han dyr og en tur på legepladsen vil være et hit, da han finder meget ro udenfor.
Omsorgsfuld og rummelig aflaster
Vi søger en aflaster, som kan se sig selv i et job med et barn, som hurtigt vil få en nær relation til dig. Du skal være ansvarsbevidst, omsorgsfuld og engageret. Når Carl bliver overstimuleret, kan han blive ked af det og det kan være svært at trøste ham. Han har brug for faste rammer og en voksen som bevarer roen og overblikket.
Det er en fordel hvis du har erfaring med autisme.
Ansættelse og vagter
Carl er hos sin far hver 2. uge (ulige uger), hvor der ca. vil være 7 timer til rådighed, som kan aftales nærmere. Det kan f.eks. være en eftermiddag eller nogle timer i weekenden.
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA. I denne stilling vil du som udgangspunkt blive placeret på løntrin 12, svarende til 146,88 kr. i timen + aften- og weekendtillæg.
Ansøgning og kontakt
Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at skrive til os i dag!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (3-7 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6039892