BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Clara på 13 år bor i Valby med sin mor og deres kat. Clara har infantil autisme og kan være udfordret i socialt samspil. Hun har derfor brug for støtte fra en voksen til at forstå og aflæse situationer. Vi søger derfor en aflaster, som har lyst til at bruge et par weekenddage om måneden sammen med Clara.
Clara elsker at være kreativ. Det kunne derfor være oplagt, at fordybe sig sammen med hende ved at tegne eller male. Derudover elsker Clara musik og går til kor hver uge.
Hvis vejret er til det, så kunne aktiviteten også foregå udendørs. Clara elsker at løbe på løbehjul eller bare komme ud og se på natur og mennesker.
Aktiviteter
Din opgave som aflaster, er at danne en relation til Clara, hvor I sammen kan udforske forskellige aktiviteter.
Det essentielle er, at du udviser empati, har en grundforståelse for børn med udfordringer, samt en oprigtig interesse i Clara´s dagligdag.
Ansættelse og vagter
Familien har en bevilling på 9 timer pr. måned, som mor ønsker at placere 1-2 weekenddage om måneden. Afhængig af aktiviteten kan det derfor blive en 9 timers vagt eller to 4-5 timers vagter. Dette kan aftales løbende med Clara og hendes mor.
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. Du bliver aflønnet på løntrin 12, hvilket svarer til en grundløn på 152,76 kr. i timen samt aften-og weekendtillæg,
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt, vi kalder nemlig løbende til samtale.
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (4-9 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6100354