Administrativ medarbejder til Automatiske Brandalarmeringsanlæg hos Hovedstadens Beredskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I landets største kommunale beredskab er en af vores fornemmeste opgaver, at rykke hurtigt ud til de ildebrande som er meldt via Automatiske Brandalarmeringsanlæg. Du har derfor nu en mulighed for at blive en del af vores administrative team der sidder med Automatiske Brandalarmeringsanlæg. 

Du vil blive ansat ved Hovedstadens Beredskab i vores Fællesadministrationen, som beskæftiger sig med en bred vifte af opgaver indenfor bogholderi, reception og administration.

Som vores nye kollega skal du trives i en omskiftelig hverdag, hvor vi har en respektfuld og faglighed omgangstone. Vi vægter vores samarbejde på tværs af fagområder meget højt, og du vil særligt komme til at arbejde tæt sammen med vores Operationscenter, Brandteknik og Bogholderi.


Dine arbejdsopgaver
Din primære opgave vil være at understøtte beredskabets arbejde med Automatiske Brandalarmeringsanlæg.

De daglige opgaver vil blandt andet være at: 

  • Administrativ oprettelse af nye brandalarmeringsanlæg i samarbejde med beredskabets Operationscenter
  • Løbende vedligeholdelse af stamoplysninger på brandalarmeringsanlæggene
  • Udarbejde tilslutningsaftaler 
  • Fakturere blinde alarmer og årlig afgift
  • Konvertere alarmlinjer i samarbejde med installatører, teleudbydere, Operationscenter og anlægsejer

Hvem er du
Du har en kontoruddannelse, eller anden administrativ uddannelse, og gerne relevant erfaring fra en lignede stilling. Derudover er det et plus, hvis du også har kendskab til bygningsreglementet samt DBI’s retningslinje 232.

Vi forventer, at du leverer opgaver med høj kvalitet. Det indebærer, at du:

  • Er struktureret og har blik for at optimere og effektivisere opgaveløsningen
  • Er serviceminded og initiativrig samt har flair for IT 
  • Kan bevare overblikket i travle perioder og arbejde selvstændigt og målrettet


Vi tilbyder 
Et spændende job på en dynamisk arbejdsplads, hvor din hverdag vil være præget af mange forskelligartede og afvekslende opgaver og kontakt med mange mennesker. 

Vi lægger vægt på udvikling af såvel den enkelte medarbejder som den samlede organisation. Og vores arbejdsmiljø er præget af stor aktivitet, faglige ambitioner, teamarbejde og frihed under ansvar i løsning af opgaverne.


Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og aftaler med KL. 
 
Ansøgning
Hvis du kan se dig selv i denne stilling, så tøv ikke med at søge. Vi har ansøgningsfrist den 18-06-2024

Vi forventer at afholde samtaler i uge 26.

Har du spørgsmål til opslaget, er du velkommen til at kontakte områdeleder Jeanne Adelskov på 2724 4100.

 

Om Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 800 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer.

Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.

Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hovedstadens Beredskab, Gearhalsvej, 1, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057334

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet