BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for god service og kontakt med mange menneske? Vil du være vores nye medarbejder, der bl.a. skal varetage vores kontor og andre administrative opgaver?
Vi søger lige nu en serviceorienteret, ansvarsbevidst og fleksibel kollega, der har lyst til at være en del af et front-team på Sukkertoppen Gymnasium, der sikrer at elever, medarbejdere og gæster føler sig imødekommet og effektivt hjulpet videre.
Hvem er vi?
NEXT arbejder for, at alle får en uddannelse, fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse i hele Storkøbenhavn. Det hele administreres af medarbejdere i Virksomheds- og Uddannelsesservice, der både er placeret ude på de forskellige adresser (fronter) samt centralt placeret i Ishøj (Back Office).
Du vil med reference til afdelingslederen for Gymnasieservice blive tilknyttet som frontmedarbejder, med fysisk placering på Sukkertoppen Gymnasium i Valby. Sukkertoppen Gymnasium er Danmarks største htx-gymnasium, hvor også direktionen og STAB hører til. Det er derfor en mangfoldig adresse, hvor tingene går stærkt. Du bliver en del af et gymnasium, der drives af et stort engagement og med stor passion for at levere den bedste service.
Vi tilbyder en arbejdsdag i et levende skolemiljø med engagerede elever og personale, hvor faglig stolthed, kærlig omsorg og smil er i højsædet. Vi tilbyder et tillidsfuldt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er grin og højt til loftet. Du får en arbejdsplads, der er i rivende udvikling. Vi har fokus på uddannelse - også af dig. NEXT’ mål er at sikre, at dine kompetencer til enhver tid matcher de krav, som arbejdsopgaverne stiller, samt at der er fokus på de mål og visioner, som NEXT arbejder hen imod.
Primære arbejdsopgaver
Kontoret er omdrejningspunktet for servicering af elever og lærere på Sukkertoppen Gymnasium. Der er en del besøg på kontoret hver dag, hvor der bliver sat en ære i at levere god service og omsorg for alle i huset. Du får derfor en stor rolle i, at alle føler sig velkomne og taget godt imod.
Du vil bl.a. blive en del af et velfungerende team på adressen, der, udover dig, vil bestå af endnu en administrativ frontmedarbejder, en IT-medarbejder og et par ejendomshåndværkere. Sammen understøtter I hele huset, og arbejder tæt sammen med ledelsen samt de øvrige ansatte, såsom studievejledere og trivselsmedarbejdere.
Serviceopgaver, bl.a.:
- modtagelse og servicering af elever, lærere og gæster på kontoret
- pasning af telefonen, som har åbent imellem kl. 07:30 og 15:00
- planlægning og praktisk varetagelse af møder og arrangementer i samarbejde med dine kollegaer på kontoret
- koordinering og planlægning af fællesarrangementer, såsom orienteringsaften og mange andre spændende arrangementer
- organisering af censorer og eksamensvagter i forbindelse med terminsprøver og eksamen
- samarbejde med skolens ledelse omkring løsningen af de administrative opgaver på dit område, bl.a. årskalender og lign.
- koordinering af skema, bl.a. i forbindelse med brobygning og besøg fra folkeskoler og gæster udefra
- modtage sygemeldinger fra medarbejdere imellem 07:30-08:00, flytning, vikardækning og aflysning af moduler i den forbindelse
- bestilling af kontorartikler, forplejning, etc., samt udsendelse af breve
- administrativ hjælp til styring af skema, lokaler og undervisningstimer i samarbejde med ledelsesteamet
- gennemføre arbejdsopgaver inden for eget område i tæt samarbejde med gymnasieteamet, samt sikre samarbejde med henblik på øget kvalitet, sparring på tværs og fælles opgaveløsning
Er smilende, udadvendt og trives i et travlt miljø, hvor du brænder for at levere den bedste service for gymnasiets elever, lærere og besøgende. Derudover er du god til at koordinere og ikke bange for komplekse administrative opgaver. Ingen opgaver er for små til at blive udført med dit blik for detaljen, samtidig med at du evner at holde overblikket, når der er mange bolde i luften.
Ydermere ønsker vi, at du:
- har en kontoruddannelse eller anden relevant uddannelse, og gerne med erfaring fra lignende stilling
- har flair for at arbejde med IT-systemer
- er god til at bevare overblikket i en hverdag med afbrydelser
- har lyst til at gøre en forskel for eleverne, og ikke er bleg for at lege blæksprutte
- yder service med et smil, samt er åben og imødekommende
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge og placeret i Valby.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT, samt OAO-S fællesoverenskomsten.
Vi håber, at du kan starte den 1. marts 2024 eller snarest derefter.
Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Ansøgning
Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket.
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Asger Poulsen asgp@nextkbh.dk eller på 20363875, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Læs mere på https://nextkbh.dk/roegfri-skole/.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
NEXT Uddannelse København, Carl Jacobsens Vej, 25, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971040