Aalholm Kirke søger kreativ organist/kirkemusiker

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Aalholm Kirke i Valby søger vi med tiltrædelse den 1. marts 2024, eller snarest derefter, en organist eller kirkemusiker, som har sans for både den klassiske gudstjenestemusik og for rytmisk musik, og som har visioner for udvikling af kirkens koncertliv og musikprofil.

Vi ønsker, at vores nye organist

  • har et kreativt musikalsk drive og vil bidrage til at styrke vores vision for musiklivet i Aalholm Kirke
  • ved, hvad der rører sig inden for det kirkelige musikliv, og uanset din musikalske uddannelsesbaggrund henter du musikalsk erfaring og inspiration fra mange sider
  • har lyst og evner til at være en del af kirkens liv og til at indgå i et tæt samarbejde med præster, kirkens menighedsråd og medarbejdere, herunder kirkens faste kor.

Du skal varetage den musikalske del af gudstjenester og andre kirkelige handlinger i samarbejde med kirkens præster og med kirkens professionelle kor (SATB). Herudover er rammerne vide, og der er plads i stillingen til, at du kan folde dig ud kreativt og selv sætte ting i gang. Vi forestiller os, at du bl.a. varetager følgende opgaver:

  • Planlægning af koncerter – og gerne selv afholder koncerter
  • Udvikling af kirkens musikalske profil
  • Lede og inspirere kirkens faste kor, både musikalsk og organisatorisk
  • Medvirke ved plejehjemsgudstjenester og lejlighedsvist ved konfirmandundervisning, foredrag og aftenarrangementer
  • Musikalsk ledelse af kerneaktiviteter som den ugentlige morgensang samt sangcafé/højskolesang en gang om måneden
  • Etablering og udvikling af et kor ud fra dine musikalske interesser og kompetencer

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads – hvor vi har fokus på et godt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for at præge og udvikle kirkens musikliv og gudstjenesteliv og for selv at præge stillingen og arbejde med egne ideer
  • Et meningsfyldt job i en kirke i forandring, hvor udvikling og nytænkning er i højsædet og hvor ansvarlighed, fleksibilitet og selvstændighed er nøgleord i dit samarbejde med kolleger, menighedsråd og kirkens menighed.

Aalholm Kirke
Aalholm Kirke ligger i det nordvestlige hjørne af Valby, et sogn med en blandet befolkning. Sognet har ca. 5.000 folkekirkemedlemmer og et stigende antal unge familier og børnefamilier.

Vi har en klar vision for fremtiden, hvor bæredygtighed og miljøvenlige løsninger er i centrum. Vi ønsker at være en kirke, der er rustet til morgendagen, og vi prioriterer økologi og bæredygtig adfærd. Desuden ønsker vi at være en attraktiv arbejdsplads med engagerede medarbejdere.

Musikalsk har Aalholm Kirke de seneste år arbejdet med udvikling af en koncertprofil, hvor vi har lagt vægt på at præsentere et godt og spændende jazz-program. Det er vores ønske at videreføre og udvikle denne musikalske profil.

De seneste to år har vi desuden været en del af Musikkonservatoriets Onsdagskoncerter, en aktivitet, som vi håber og ønsker kan fortsætte, ligesom vi generelt ønsker at styrke det klassiske repertoire i vores koncertudbud.

Vi ønsker desuden at arbejde med udvikling af nye gudstjenesteformer, herunder rytmiske musikgudstjenester, og ser dig som en vigtig brik i dette udviklingsarbejde. Kirken har i øjeblikket én sognepræst, men vi forventer inden for de næste måneder at kunne ansætte endnu en præst på deltid.

Om kirkens instrumenter
Kirkens orgel er bygget af Th. Frobenius i 1966, ombygget i 1999, og har 17 stemmer. I kirken har vi desuden et Yamaha C2 flygel.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Ansættelse sker ved Aalholm Sogns menighedsråd. Stillingen indeholder skiftende arbejdstider. Du er forpligtet til at medvirke ved højtider, hvilket også indebærer weekend- og aftenarbejde. Vi forestiller os, at din faste fridag bliver mandag og at den rullende fridag afholdes i henhold til provstiets vagtordning.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 296.266,00 kr. – 433.004,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 303.863,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.836,18 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 985,32 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 330.649,00 kr. – 402.903,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.542,53 kr. – 66.074,23 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 319.056,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 335.220,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 24.806,82 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke / 32.341,60 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker / 38.485,34 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 eller flere kirker.

Løn, OK-tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Der vil være 3 måneders prøvetid, og der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.

Ansøgningsfrist, samtaler og kontaktoplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen hos menighedsrådets kontaktperson Lene Munck, tlf. 2146 5568, e-mail munck1326@gmail.dk eller sognepræst Maria Hjort, tlf. 4040 4622, e-mail mhj@km.dk

Ansøgning med bilag og referencer sendes pr. e-mail til 7028fortrolig@sogn.dk senest 22. januar 2024 kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler og prøvespil mellem uge 6 og 9, februar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

AALHOLM KIRKE, Bramslykkevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969479

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet